lørdag, juli 23, 2011

Lejlighed i det idyliske Ebberød sælges

I det naturskønne Ebberød ved Sjælsø og midt i Rude Skov sælges en unik lejlighed.

Lejligheden blev etableret i 2002 i en bygning fra 1890’erne, og alle materialer er nøje afstemt bygningens oprindelige arkitektur, står som ny og er indflytningsklar.

De 151 m2 (den største lejlighed i bygningen) er fordelt på 3 soveværelser på henholdsvis 28 m2, 18, m2 og 10m2, bad med bruseniche og en kæmpe stue med køkken på i alt 70 m2. Fra alle vinduer er der en fantastisk udsigt ud over Ebberød og Rude skov, og fra stuen er der mod syd udgang til en lille altan.

Udenoms arealerne tæller foruden en lille gårdhave og grillsted, smukke parkområder med store plæner og søer, boldbane, naturlegeplads, og selvfølgelig hele Rudeskov med vandrestier og mountainbike rute. Desuden er der adgang til den indendørs idrætshal, hvor der bl.a. kan spilles basketball, volleyball, hockey og badminton.

Fakta:
Boligareal: 151 m2 + lille depotrum.
Gulve: Lyse fyrretræsgulve.
Værelser: 4
Bad: 1
Altan: Ja
Hårde hvidevare: Opvaskemaskine, kølefryseskab, pyrolyse komfur, induktionskogeplade, mikrobølgeovn - alt i rustfrit stål. I badeværelset: vaskemaskine/tørretumbler.
Internet: Ja
Kabel TV: Ja
Energiklasse: B
Opvarmning: Fjernvarme i alle rum. Badeværelset har desuden gulvvarme.